CASES

Etiske dilemmaer

Advokaten udfylder en vigtig og nødvendig rolle i retssamfundet og demokratiet, særligt i forhold til retssikkerheden. Det er derfor vitalt, at advokatvirksomheden nyder tillid fra såvel kunder som borgere, domstolene, myndighederne og samfundet som helhed.

Advokatvirksomheden vinder kundernes tillid ved at sikre dem en fortrolig rådgivning af høj kvalitet og uafhængig af ethvert pres.

Advokatvirksomheden skal gøre sig fortjent til omverdenens tillid ved at drive sin forretning etisk og samfundsansvarligt. Advokatvirksomheden arbejder til tider i et spændingsfelt mellem på den ene side hensynet til kunden og på den anden side det brede samfundshensyn.

Både inden og uden for rammerne af de advokatetiske regler kan der opstå tvivl om, hvordan advokatvirksomheden bør agere i en konkret situation. Advokatvirksomhedens ansvar er løbende at identificere sådanne etiske dilemmaer, ruste medarbejdere til at håndtere dem og fortælle udadtil om sine retningslinjer for håndtering af disse dilemmaer.

Anbefaling: Advokatvirksomheden udarbejder retningslinjer for sin virksomhedens håndtering af etiske dilemmaer

 

Foto: Colourbox.com