CASES

Kvindelige advokater på vej frem i advokatbranchen

Flere kvinder bliver topledere i dansk erhvervsliv, men advokatbranchen halter efter: Andelen af kvindelige partnere er under 20 % på landsbasis. Dette har et advokatfirma valgt at gøre noget ved.

Advokatfirmaet, som i dag har flere kvindelige ansatte advokater end mandlige, går forrest i udviklingen om ”flere kvinder i branchen”. Derfor udbyder firmaet en række workshops med fokus på at hjælpe de mange kvindelige jurister med at kortlægge deres karrieremuligheder, så der i fremtiden vil være flere talentfulde kvinder i ledende stillinger i advokatbranchen.

I løbet af en workshop bliver de kvindelige jurister klar over, hvad der skal til for at gøre karriere i advokatbranchen og opnå en ledende stilling.

Kvindelige jurister oplever, at det er en stor udfordring at tilpasse privatlivet med arbejdslivet, og derfor kan det være svært at få en hverdag til at hænge sammen med en krævende lederstilling.

Sideløbende med disse workshops har firmaet udviklet et talentprogram, der fokuserer på de karriereveje og muligheder, man har som kvindelig jurist. Det er et af firmaets klare mål at skabe en kulturændring, hvor kvindelige jurister kan gøre karriere i deres eget tempo.

 

Foto: Colourbox.com