CASES

Sponsorater styrker lokalt forenings- og erhvervsliv

CSR (Corporate Social Responsibility) er ikke kun for de store spillere med resurser til strategier og udførlig rapportering. Flere mindre advokatvirksomheder tænker samfundsansvar ind som del af forretningen.

En advokatvirksomhed med knap 20 ansatte i Odense har valgt at fokusere på aktiviteter, der er med til at udvikle og styrke det lokale foreningsliv.

Virksomheden styrker foreningslivet gennem sponsorater af bl.a. de etablerede sportsklubber OB og HC Odense, såvel som mindre sportsforeninger bl.a. Dalum I/F og Højfyns Rideklub.

En investering i foreningslivet, er en investering i lokaldemokrati, livskvalitet og det sociale liv i lokalsamfundet. For advokatvirksomheden, der har speciale i erhvervsret, betyder deltagelsen i lokale sponsornetværk desuden styrkede samarbejdsrelationer med andre aktører i erhvervssektoren.